Et inkassofirma er en virksomhed som inddriver krav/tilgodehavender på andres vegne, hvilket vil sige virksomheder, privatpersoner og i nogle tilfælde offentlige myndigheder.
Inkasso er reguleret af lov nr. 319 af 14. maj 1997 om inkassovirksomhed, også kaldet inkassoloven. Loven blev vedtaget under hensyntagen til den særlige stilling inkassovirksomheden indtager i forhold til andre brancher, da virksomheden udfører funktioner lig offentlige myndigheder, i dette tilfælde fogederne.
Inkassoloven, suppleret af bekendtgørelse nr. 752 af 26. september 1997, regulerer kravene til inkassofirmaets rettigheder og pligter, herunder autorisation og godkendelse af både virksomhed og personale.
Inkassopersonalet som foretager fysisk kontakt til skyldner, fx ved inkassobesøg på skyldners bopæl eller arbejdsplads, skal være udstyret med legitimation udstedt af Rigspolitiet.
Der er strenge krav for at opnå inkassoautorisation, herunder kræves det at indehaveren skal være fyldt 25 år, uden gæld til det offentlige og ikke er dømt for et strafbart forhold jf. straffelovens § 78, stk. 2. Indehaveren skal samtidig dokumentere de fornødne faglige kvalifikationer. Virksomheden skal stille sikkerhed for indestående som virksomheden oppebærer i forbindelse med inddrivelsen.
Hvem må arbejde som et inkassofirma?
Det er kun virksomheder med autorisation fra Rigspolitiet som må foretage erhvervsmæssig inkasso på andres vegne jf. inkassoloven. Advokater med selvstændig advokatvirksomhed må også foretage inddrivelse på andres vegne.
Skal jeg bruge et inkassofirma?
Du må selv foretage inkasso på dine fakturaer og øvrige krav under den proces som kaldes egen inkasso, men de fleste vælger at overdrage inddrivelsen til et inkassofirma for at frigøre såvel tid som resurser, da det er et stort arbejde at sætte sig ind i lovgivningen som kræves for at foretage en lovlig inddrivelse.
Hvad er fordelene ved at bruge et inkassofirma frem for en advokat?
Et inkassofirma har samme rettigheder som en advokat i forbindelse med inddrivelsen, fx ved indbringelse for fogedretten, men der er stor forskel i måden selve inddrivelsen foretages på. En advokat vil normalt alene sende en kravskrivelse, hvorimod et inkassofirma vil foretage flere skridt som sammenholdt giver et bedre resultat, fx registrering af skyldner som dårlig betaler allerede under det udenretlige forløb og udkørende inkasso på skyldners bopæl.
Et inkassofirma er specialiseret i inkasso og vil derfor kunne foretage inddrivelsen hurtigere, billigere og mere effektivt end en advokat, som normalt har mange andre arbejdsområder. Et inkassofirma laver ikke andet end inkasso og har derfor ekspertisen i at få pengene hjem bedst muligt.
Hvad sker der hvis skyldneren nægter at betale?
Hvis skyldneren gør indsigelse og protesterer over dit krav, skal sagen indbringes for civilretten med henblik på at opnå en dom, inden inddrivelsen kan fortsætte. Dansk Inkasso har stor erfaring med den civilretlige proces og vi kan i langt de fleste sager opnå den dom du har brug for. Vi arbejder alene ud fra de vejledende takster modsat advokater som arbejder på timebasis til en højere pris.
Hvorfor skal jeg vælge Dansk Inkasso som inkassofirma?
- Udenretlig inkasso til 0 kr. pr. sag, uanset størrelsen
- Gratis og meget brugervenlig webløsning
- Ingen skjulte omkostninger eller vilkår
- Behold hele hovedstolen, renterne og dine egne rykkergebyrer
- Ingen ventetid - opret sagen og vi starter sagen op med det samme